En hel ny blank blog ...

Så skete det ... jeg kunne ikke lade være med at skrive igen - men jeg synes alligevel, at jeg er vokset ud af den gamle blog http://freudika.blogspot.com/ ... Den får lov at stå - der står mange ting i den og jeg går stadig ind og læser af og til. Det er sært - det er mig der har skrevet alt det der står - og så alligevel ikke ... det var bare en hel anden tid og et helt andet liv der er beskrevet i den blog ... 

Da jeg sidst skrev på den gamle blog var jeg førtidspensionist ... studerende førtidspensionist dog - men førtidspensionist. Meget vand er løbet i åen siden da (og der formåede jeg lige at lyde som om, jeg er ca. 100 år gammel)  - jeg er ikke mere pensionist - jeg blev uddannet bioanalytiker for 5 år siden og har jobbet som sådan en, i godt 4,5 år ... så fandt jeg på, at alt det med skiftende arbejdstider og virkeligt stigende arbejdspres - først var der bare almindeligt travlt - og med rolige dage af og til ... men så kom covid-19 - og så blev det for alvor sindssygt at arbejde på et sygehus ... så det blev et nejtak fra mig - så jeg sagde min faste stilling op og valgte at læse videre - så nu læser jeg en kandidat i Data Science ... og jeg elsker den hylde - jeg tror den er bygget til mig ... det der med SU er knapt så meget mig - men vi overlever.

Lige nu går mit liv op i eksaminer og motion - det er nogenlunde det der fylder lige nu - og kost - efter det store vægttab i forbindelse med min gastric bypass operation for snart 15 år siden - har jeg egentlig ikke tænkt så meget over vægt - men især i forbindelse med jobbet, travlheden og de skiftende arbejdstider, havde jeg alligevel formået at tage en del kilo på gennem de sidste år - men så fandt jeg i samarbejde med Jan den helt perfekte måde at leve på for os: keto-kost ... vi spiser os mætte og synes ikke vi mangler noget i hverdagen, selvom jeg kan læse mange diætist-mennesker fortælle at den "kur" er alt for svær at overholde pga. de mange restriktioner ... det er slet ikke den oplevelse jeg har ... tværtimod - jeg er stort set aldrig sulten og jeg får afsindig god mad. Men men men ... træerne vokser ikke ind i himlen ... og alt den fokus på mad og vægt - det trigger noget i mig - og det er jeg virkelig bevidst om - og spiseforstyrrelsen får ikke lov at tage over, men den findes og vil gerne blande sig. Det tror jeg, jeg vender tilbage til en anden dag ... 

Det var vist det for nu ^-^

 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Om at brænde ud ... og rejse sig igen